Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet grej Reparationer Baggrund Alt det andet Kontakt
streg
 

Klira Triumphator

Sjælden tyskbygget guitar fra de tidligere 1960'ere - og endda i rigtig god stand. Jeg har tilladt mig at støjdæmpe elektronikken "under kølerhjælmen", da jeg regner med at guitarer ikke bare skal være en museumsgenstand fremover.
Kroppen er betrukket med nappa kunstlæder. Indstillingsmulighederne for lyden er noget anderledes end Kliras nærmeste tyske konkurrenter Framus og Höfner. På Triumphatoren er der faste toneindstillinger der relaterer til de forskellige pickupvalg. Pickupper og guitarens træ spiller ualmindeligt godt sammen på denne Klira - hvis du spør' mig . . .

Klira blev grundlagt i 1887 af Johannes Klier som byggede violin-type instrumenter. Efter anden verdenskrig flyttede firmaet fra sin oprindelige bopæl i Tjekkiet til  Erlangen og senere Bubenreuth i Vesttyskland. Firmaet lukkede i 1982, formentlig på grund af den udprægede konkurrence fra japanske guitarfabrikater. De tyskbyggede instrumenter kunne ikke konkurrere prismæssigt.
Klira præsenterede en del originale designs indenfor elguitarer og basser – og egentlig også jazzguitarer. Man producerede også klassiske og westernguitarer.
Kvaliteten kan typisk sammenlignes med Höfner, Framus og Hoyer instrumenter.

Solgt

Klira Triumphator
 
streg